71749101 web@netnormer.dk

Hvis du går med overvejelser omkring at lave en hjemmeside i WordPress, men er i tvivl om det er det rigtige at gøre, så læs med her.

I denne guide lister vi 10 gode grunde op til hvorfor du skal vælge at arbejde med platformen WordPress, eller WP, som den også kaldes.

Det er et system der er nemt, enkelt og billigt at komme i gang med – og med masser af fordele. Få et indblik i hvorfor det vil være et godt valg for dig, din virksomhed eller forening.

10 fordele ved WordPress

1. Det er gratis

En af de allerbedste grunde til at vælge at køre med en WordPress hjemmeside, er at det er gratis. I den forstand, at alle filer er frit tilgængelige og kan installeres gratis via dit webhotel. Hvis du vælger plugins eller temaer, som koster penge, er det naturligvis ikke gratis længere. Men du kan sagtens få en flot hjemmeside, som fungerer optimalt uden at bruge mange tusinde kroner. Det er derfor at vi kan tilbyde dig vores hjemmesidepakke så billigt, selvom den indeholder mange centrale elementer.

2. Brugervenligt

Derudover er WordPress yderst brugervenlig. Man skal ikke bruge lang tid på at sætte sig ind i, hvordan det fungerer, da det hele er meget intuitivt. Dette gør, at man ikke spilder unødig tid på svære opsætninger og kan bruge tiden på at lave nyt indhold til siden. Eller bruge tiden på de øvrige opgaver i dagligdagen. Vælger du at benytte os, kan vi sagtens inkludere 1-times introduktion, hvis det ønskes.

3. Flere brugere

Lige så nemt som det er at forstå og bruge WP, lige så nemt at det at oprette flere brugere med eget brugernavn og password. På den måde kan I være flere om at opdatere hjemmesiden, og når de forskellige brugere oprettes, kan man selv vælge hvor meget, de må få lov til at redigere i sitet. Er det f.eks. skribenter, som skal skrive indlæg, kan man nøjes med kun at give dem adgang til dette. Der findes flere tilladelser/adgangsniveauer, alt efter hvad du foretrækker. Det vil særligt være smart for daginstitutioner eller hvis du driver en klinik. Her kan de ansatte nemlig gå ind og redigere indhold, tilpasse kalenderen etc.

4. Kan bruges hos alle udbydere

Lige meget hvilken udbyder du vælger, altså hvor henne du vælger at købe dit domæne og dit webhotel, så kan du bruge WordPress til at lave sin hjemmeside med. Det er desuden meget let og enkelt at skifte både domæne og webhotel gennem WP, uden at skulle lave din hjemmeside om.

5. Kan opdateres fra mobilen

WordPress har deres egen app, hvorfra du kan logge ind og udgive indlæg og opdatere dit website. Det gør det let for dig, hvis du f.eks. har en blog, og ønsker at lave et indlæg mens du er på farten. Om du sidder i toget, bussen eller sågar oppe under skyerne i en flyvemaskine, kan du redigere i hjemmesiden – alt det kræver er en internetforbindelse.

6. Understøtter dansk

Som en del af at det er en meget brugervenlig platform, kan man få WP vist i dansk. Det gør det mere overskueligt at navigere rundt i kontrolpanelet, når det står på dansk, og tilpasning af bl.a. tema, indlæg og sider er meget ligetil, da al information fremgår på dansk.

7. Rigtig god til SEO

At søgemaskineoptimere sin hjemmeside kan godt virke uoverskueligt og skræmmende, og mange giver op inden de overhovedet kommer i gang. Med WP som platform kan du let hente plugins, som hjælper dig til at inkludere SEO, når du laver sider og indlæg.

8. Bliver hele tiden opdateret

Fordi WP er så populær en platform, og fordi er det er en branche der aldrig står stille, er folkene bag WordPress meget opmærksomme på konstant at opdatere platformen. Det betyder, at der ofte er nye opdateringer til filer og plugins, som nemt kan gennemføres så dit website kører optimalt. Det eneste du skal gøre, er at trykke “Opdater” under Plugins.

9. De fleste kender til systemet

På grund af WordPress’ popularitet er det langt de fleste, som enten kender til eller er superbrugere af platformen. Det gør for det første, at det er nemt at ansætte nye folk til at arbejde på hjemmesiden, da det ikke er et ukendt område for de fleste. En anden fordel ved dette er, at det er meget let at finde hjælp og få support, hvis man får brug for dette.

10. Man kan skifte design på få minutter

Hvis man pludselig synes, at hjemmesiden har brug for en make-over er det utrolig let at gennemføre, når man arbejder i WordPress. Man vælger blot et af de utallige temaer, som findes enten i gratis udgaver eller til at købe for et mindre beløb, og herefter kan man skifte sit nuværende design, ud med det nye. Man mister ikke indhold af at skifte til et nyt design. Det er noget Netnormer nemt kan hjælpe dig med, hvis du ikke er tryg ved at gennemføre det selv.

Vi håber du er blevet overbevist om, hvorfor du bør vælge en WordPress hjemmeside, uanset om du får den lavet hos os eller andre udbydere. Du kan altid se meget mere på WordPress.org.